På engelsk findes der et ordsprog: “practice what you preach”.
Efter vores rebranding er vi flyttet til et nyt websted www.acolad.com. At flytte til et andet websted er ikke så enkelt, som det måske lyder. Ændringen betød produktion af en masse nyt indhold og masser af oversættelse, da der skulle oprettes en finsk, svensk og dansk version af webstedet.
Har du nogensinde overvejet, at stort set al tekst i de apps, programmer og websites, som du ser på dine enheder, er blevet oversat til mindst et andet sprog eller lokaliseret til et andet marked? Det gælder faktisk al tekst, som du ser på skærmen på forskellige enheder, plus tekst i alle menuer, rullelister, knapper, vinduer og indstillinger.
Det samme gør sig gældende for de ofte meget omfattende hjælpetekster og juridiske oplysninger, som findes i software, applikationer og på websites. Eksempelvis har den nye GDPR-lovgivning betydet, at virksomheder har skullet skrive tusindvis af ord om overholdelse af GDPR på deres websites, ofte på flere sprog.
Oversættelses- og lokaliseringsprojekter inden for software og websites er ofte meget store og skal som regel oversættes til mange sprog på samme tid. Med eksperthjælp fra en specialiseret sprogvirksomhed kan du sikre, at du får det største udbytte af en investering af denne type.
Websitelokalisering af et gennemsnitligt website omfatter et sted mellem 5.000 og 10.000 ord. For e-handel-websites er det ikke usædvanligt at se oversættelsesprojekter med millioner af ord, og indholdet ændrer sig hele tiden, da der kommer nye produkter til, mens andre fjernes.
På vores eget websiteprojekt skulle vi desuden gå systematisk til værks i forhold til versionering og dokumentere alle tekstændringer foretaget efter oversættelse, da vi skulle have teksten til at passe ind i det nye layout. Desuden skulle vi sikre, at vi havde indfødte korrekturlæsere, der kunne korrekturlæse den færdige hjemmeside og finde de sidste småfejl. Der opstår ofte småfejl, når man kopierer og indsætter tekst fra et CMS-system til et andet, især hvis det er i såkaldt rich text format (rtf).
Som på softwareoversættelsesprojekter indeholder disse ofte mere end en million ord, og der er typisk rigtig mange gentagelser, der kan genbruges i projektet. Som følge af de massive mængder ord og mange stramme deadlines er det nødvendigt at have mange oversættere til at arbejde samtidig på det samme projekt. Det er ikke usædvanligt at have 10-20 oversættere til at arbejde på det samme materiale, hvilket betyder, at det er afgørende med en effektiv projektstyring.
Websitelokalisering og softwareoversættelse er sandsynligvis den mest teknisk krævende form for specialiseret oversættelse, som vi leverer. Kunderne sender os tekststrenge og manualer i en masse forskellige formater, f.eks. XML-filer eller almindelig tekst eksporteret fra en database, Excel-filer med almindelig tekst blandet med HTML-enheder og HTM-filer – og mange af disse filtyper kan ikke konverteres til de standardformater, der anvendes i de mest gængse oversættelsesværktøjer. Det betyder, at vi indimellem er nødt til at installere kundens egenudviklede værktøjer og lære at bruge dem.
Desuden skal vi også sikre, at terminologien i de enkelte manualer svarer til terminologien i softwarens brugerflade.
Det er vigtigt at bruge de rigtige oversættere: eksperter, som er vant til websitelokalisering og softwareoversættelse, som kan håndtere krævende projekter med ofte sparsomme instruktioner, og som kan fortolke og forstå det komplicerede sprog og den svære terminologi, der ofte anvendes i disse projekter. De skal også kunne træffe kvalificerede beslutninger - hurtigt og hensigtsmæssigt.
I det optimale projekt medsender kunden referencemateriale og udpeger en kontaktperson, der kan besvare spørgsmål om f.eks. upræcise formuleringer i kildematerialet. Det er dog ikke altid, at man har adgang til en kontaktperson hos kunden.
I alle projekter er der tit en lang række strenge, hvor der ikke er nogen kontekst eller forklaring, og kildeteksten kan være skrevet af programmører, der ikke har kildesproget som modersmål. Sådanne faktorer kan gøre det svært at forstå kildeteksten. Her er et eksempel:
“Connstring missing” – dette kan muligvis betyde “Connection string”, men oversætteren kan ikke være helt sikker.
I visse tilfælde er hjælpetekster, manualer eller brugervejledninger allerede blevet oversat af andre. Det betyder, at den aktuelle softwareapplikation skal tilpasses de eksisterende oversættelser og ikke omvendt, hvilket er normal praksis.
Selv om der findes eksisterende oversættelser og termbaser til reference, kan terminologien stadig være en udfordring. De forskellige dele af softwaren eller applikationen kan være oversat af forskellige oversættere på forskellige tidspunkter. Det kan medføre, at to forskellige termer er blevet oversat med det samme ord. Det bliver først problematisk, når de to termer optræder i den samme sætning.
I et projekt var elevation og height begge blevet oversat til det danske ord højde. Når oversætterne stødte på en kildetekst, der lød “The map can show either the elevation or the height,” gik det hurtigt op for dem, at disse to ord faktisk ikke var synonymer.
Inden for 15 minutter kunne kundens projektleder fortælle os, at “elevation” betød “elevation above sea level”, mens “height” betød “height above ground level”.
Hvis der ikke havde været en kontaktperson hos kunden, ville det have krævet mange e-mails frem og tilbage mellem oversætter, kunde og vores projektleder for at forklare problemet og finde den rette person, så problemet kunne blive løst. Vi er stor tilhænger af at have en direkte kontaktperson hos kunden.
Hvis man oversætter fra engelsk, er det en almindelig kendt udfordring, at sammensatte ord ofte skrives som separate ord på engelsk. Det vil sige, at hvis man støder på en tekststreng uden kontekst, kan det være svært at vide om et ord er et verbum, adjektiv eller substantiv. Her er et eksempel:
“Process variables” – er dette et substantiv som i "these are the process variables", eller er det et verbum og et substantiv som i “you must process the variables”?
Og hvordan præcis skal den følgende streng deles op og forstås?
“decision point item type property dialog”
Af sikkerhedsmæssige årsager kan visse kunder ikke medsende mere referencemateriale end højst nødvendigt, når de bestiller oversættelsesydelser. Det kan f.eks. betyde, at når en kunde ønsker at få oversat et nyt afsnit i deres manual, så kan de muligvis ikke medsende resten af den manual, hvor man kan finde flere af de termer, der står i afsnittet.
I andre tilfælde kan man opleve det modsatte: Oversættelsesbureauet modtager alle filer, nogle gange op til 1000 filer, og skal selv søge efter de få opdaterede strenge i et hav af filer.
På en liste med strenge bestående af et eller to ord, som er sorteret alfabetisk uden kontekst, kan det være svært at se, at “We” betyder “Wednesday” og ikke “you and me”.
Tekst i XML-filer har interne tags (i lilla nedenfor), der indeholder ord, der ikke skal oversættes. Disse tags angiver softwaretermer (UI), fed tekst, osv. Der kan også optræde indekstermer (i rødt nedenfor) midt i sætninger, der ikke er en del af sætningen, men som alligevel skal oversættes.
Nedenfor ses et eksempel på røde indekstermer, og det fremgår tydeligt, hvor upraktiske disse elementer er, fordi de opdeler sætninger og påvirker ordstillingen, så sætningen lyder forkert.
Oversættere skal vide, hvordan man håndterer sådanne elementer. De skal vide, hvordan man bruger de rigtige indstillinger til at identificere de problematiske elementer, og være opmærksomme på, at f.eks. ordstillingen ikke må ændres. I eksemplet ovenfor burde indekstermerne (i rødt) have været placeret før eller efter sætningen for at mindske risikoen for misforståelser under oversættelsen.
I software og manualer i XML-format opdeles sætninger nogle gange af eksterne tags, der fungerer som afsnitsmarkører i Word, hvilket gør det umuligt at lægge segmenterne sammen til hele sætninger, som er lettere at oversætte. Her er et eksempel:
<para>Dette er en sætning</para>
<para>der fortsætter i et nyt segment</para>
Mange egenudviklede oversættelsesværktøjer er rigtig praktiske for projektledere, programmører og teknikere, men desværre kan de være svære og upraktiske at arbejde i for oversættere.
Visse ældre værktøjer giver ikke mulighed for anvendelse af oversættelseshukommelser, så oversættere er nødt til at tage noter og søge efter termer manuelt.
Sidst men ikke mindst er der ofte et forholdsvis stort tidspres forbundet med softwareoversættelse og websitelokalisering. For mange softwarevirksomheder er “sim-ship” ekstremt vigtigt. Det betyder simultan lancering af produkt og supportmateriale på alle sprog.
Det kan være nødvendigt at have mange oversættere til at arbejde på materialet samtidig. For at undgå inkonsekvens i oversættelsen skal oversættelsesfirmaet have en god kvalitetssikringsprocedure på plads, så de kan sikre, at spørgsmål bliver håndteret hensigtsmæssigt, og at der bliver læst korrektur på de oversatte tekster.
Tidligere havde hver enkelt oversætter en lokal oversættelseshukommelse, der skulle eksporteres regelmæssigt (normalt på daglig basis) og derefter sendes til det oversættelsesfirma, der koordinerede projektet. De enkelte oversættelseshukommelser blev så lagt sammen i en opdateret hukommelse, som blev sendt retur til de involverede oversættere.
Da der ofte er mange oversættere, der arbejder samtidig på det samme projekt, var det en krævende opgave at holde styr på alle de nye softwaretermer og sikre, at alle oversættere brugte de samme termer for knapper, menuer osv.
I dag kan en stor gruppe oversættere arbejde samtidig i den samme oversættelseshukommelse – og få adgang med det samme til fælles terminologi. Det er naturligvis en stor fordel, fordi man på den måde får en langt mere ensartet terminologi.
Det er også vigtigt, at terminologien i kildeteksten er konsekvent, så man undgår forvirring i oversættelsesfasen og situationer, hvor der findes to eller flere kildetermer for en enkelt målterm.
Betydningen af termbaser og ordlister kan ikke understreges nok. Mange ordlister i Excel kan hurtigt og enkelt konverteres til et format, som oversættelsesværktøjet kan behandle, hvilket dermed kan spare en masse tid for oversætteren. Termbaserne kan bruges til at foretage automatiske søgninger efter forkerte oversættelser i forbindelse med kvalitetssikringen, hvilket er en meget nyttig funktion.
Oversættelsesfirmaer bruger også kvalitetssikringsværktøjer og -processer, der er integreret i deres oversættelsesværktøjer og -programmer. Eksempler kan være terminologi- og formateringskontrol. Oversætterne skal dog stadig bruge deres egen sunde fornuft, da mange kvalitetssikringsværktøjer ikke kan gennemskue bøjede eller sammensatte ord, og mange af dem antager, at grammatikken på alle sprog har den samme struktur som engelsk. Men som vejledende værktøj kan de være uvurderlige.
Et par ord afsluttende ord fra en af Acolads erfarne lokaliseringsteknikere:
“Vores oversættere har mange års erfaring med softwareoversættelse inden for en lang række specialområder, og de er ekstremt øvede i at søge efter nye termer og fastsætte ny terminologi i samarbejde med kunderne. De er desuden vant til at sætte sig ind i nye værktøjer. Vi ved muligvis ikke alt, men vi ved helt sikkert, hvordan man finder ud af det”.
Og endelig, glem ikke at gå ind og se vores nye website!