Digitaliseringen skaber konstant forandring på arbejdspladsen og har i den grad ændret den måde, som vi administrerer, samarbejder og sælger produkter og ydelser på, men også den måde, vi vælger at lære nye ting på.
Der er opstået et behov for at gennemføre disse omfattende digitale forandringer hos de mange forskellige interessentgrupper, f.eks. medarbejdere, kunder og leverandører, og det har skabt en overvældende interesse for moderne digitale læringsløsninger hos virksomhederne.
Derfor fokuserer virksomheder i stigende grad på e-learning, der kan opfylde dette behov. Glem alt om statisk indhold, videoer i dårlig kvalitet eller grynede, scannede dokumenter – moderne e-learning er rigt på indhold, mobilvenligt, involverende, målbart og universelt tilgængeligt.
Digitaliseringen har også medført, at e-learning er blevet en reel mulighed for mindre virksomheder med små budgetter, som nu også kan få digitalt læringsindhold af høj kvalitet til deres interessenter.
I dag er moderne e-learning det mest alsidige værktøj til at levere digitalt læringsmateriale på arbejdspladsen. Ved at bruge rigt indhold til at skabe læringsforløb, der er interaktive, underholdende og udbytterige, kan e-learning nu levere omkostningseffektive læringsresultater på tværs af alle typer organisationer.
I denne blog vil vi kigge på fire trends inden for læring, som vi bruger til at skabe nogle af de bedste løsninger inden for e-learning i dag.
Med simulering får man læring, der har fokus på deltagernes rolle og den viden, som de skal tilegne sig. Simulering inden for e-learning betyder, at den læring, som deltageren forventes at tilegne sig, ikke blot præsenteres for deltageren og så efterkontrolleres f.eks. ved hjælp af multiple choice-spørgsmål.
I stedet skabes der en simuleret læringssituation i e-learning-miljøet, hvor deltageren:
De scenarier, som deltagerne støder på, kan være baseret på deres rolle i organisationen, eller de kan være emnebaserede.
Eksempelvis kan et e-learning-forløb, der skal lære medarbejderne at tage et nyt adfærdskodeks i brug, indeholde scenarier, hvor man skal tage stilling til en leverandørs overtrædelse af arbejdsmiljøregler, som kun præsenteres for dem, der arbejder med leverandører, HR og ledelse.
Differentiering af deltagernes læringsforløb ved at integrere det relevante emne i en autentisk sammenhæng skaber bedre læringsresultater for deltagerne, og samtidig er de fri for at skulle frasortere indhold, som ikke har nogen relevans for deres rolle eller funktion.
Især to elementer er afgørende for en vellykket simulering:
Som en ekstra bonus tages der i designfasen af et godt manuskript også højde for oversættelse og lokalisering, så du ikke skal foretage omkostningskrævende ændringer af indholdet, når der senere skal laves forskellige sprogversioner.
Social læring er teorien om, at mennesker lærer bedst i en social kontekst. Det kan betyde, at man:
Social læring som metode er anerkendt inden for uddannelsesverdenen, og meget instruktionsbaseret arbejde er baseret på principperne for observation og efterligning.
Men modsiger social læring ikke det, vi nævnte ovenfor, at det er vigtigt, at de oplysninger, som deltagerne forventes at tilegne sig, ikke blot præsenteres for deltagerne og derefter efterkontrolleres? Ikke nødvendigvis.
Hvis læringsindhold skal være rigtig effektivt, skal det være pædagogisk udviklet til at opfylde alle brugeres behov, uanset deres vidensniveau. Når først deltageren har observeret og efterlignet, er et andet vigtigt aspekt af en vellykket indlæring også, at der gives feedback.
Derfor kræver social læring noget, som simulering ikke gør, nemlig en underviser. En underviser kan bruges til at:
De kan også have en anden rolle inden for social læring, hvor de f.eks. også kan være involveret i udarbejdelse af undervisningsmateriale. Det skal også bemærkes, at det at opmuntre deltagerne er en undervurderet fordel ved at bruge en underviser – især hvis læringsindholdet er udfordrende.
Vigtigst af alt er det dog, at underviseren kan vurdere, hvor godt hver deltager har tilegnet sig læringen, ved hvordan deltagerne skal støttes og er i stand til at tilpasse andet undervisningsmateriale tilsvarende.
En enkel metode til at bruge social læring i ethvert e-learning-program er at arrangere feedback fra distancen og afholde en session mellem deltagere og underviser, hvor man ser tilbage på og vurderer selvstudieforløbet i e-learning-programmet. Der kan så følges op med yderligere indhold og digitale øvelser, så du får data om det individuelle læringsniveau.
Feedback-sessionen kan nemt holdes på distancen. Der findes mange forskellige værktøjer til videomøder, hvor underviseren fra distancen kan mødes med mange deltagere på samme tid.
Hos Acolad har vi f.eks. for nylig tilføjet Zoom til vores portefølje af samarbejds- og mødeværktøjer . Det giver underviseren mulighed for at arbejde med alle deltagere på samme tid eller opdele dem i mindre grupper efter behov og fordele dem i virtuelle klasseværelser, hvor underviseren kan gå ind og følge med i aktiviteterne og give feedback og anvisninger, der er tilpasset deltagerne.
Personalisering er et andet varmt emne på læringsområdet.
Det er baseret på idéen om, at alle deltagere har forskellige baggrunde og erfaring, og deres læringsstil og -behov er unikke. Derfor kan man i de fleste tilfælde ikke bruge én indlæringsmetode til alle. Dette er ikke noget problem, når man designer og implementerer e-learning til homogene målgrupper i en organisation, såsom ledere eller en HR-afdeling.
Det bliver først tydeligt, når et e-learning-program skal inkludere en større gruppe mennesker med meget forskellige baggrunde, f.eks. produktionsmedarbejdere og kontormedarbejdere i en global virksomhed.
I et sådant tilfælde er man nødt til at personalisere e-learningen for at opnå læringsmålet. Det kan gøres inden for rammerne af e-learning-programmet ved at bruge læringsforløb eller historier med indbygget valg (branching stories).
I forhold til læringsforløb kan læringsindholdet simuleres efter rolle eller emne (som ovenfor) og tilpasses særlige grupper. Det bør bemærkes, at ikke alle brugere nødvendigvis får det samme indhold, når man anvender læringsforløb.
Ved at bruge historier med indbyggede valg får man en unik brugeroplevelse.
Der findes andre måder at personalisere læringsindhold på:
Dette kaldes også “mikrolæring”, men som I vil se, er der visse forskelle på de to koncepter.
Læring i små bidder betyder, at man udvikler læringsindhold, der kan indlæres på én session. Tidligere investerede virksomheder store summer i at udvikle omfattende e-learning-kurser for at undervise alle medarbejdere i meget generelle emner.
Resultatet blev ofte, at:
Læring i små bidder kan afhjælpe dette. I stedet for at opdele indholdet i mange dele, er læring i små bidder designet som minisessioner, der hver især har et enkelt formål og et letforståeligt indhold. Det kan være en video eller en tekst, eller en kombination af flere medier. Det kan også være en session, der varer lang tid – ”i små bidder” henviser til, at man har fokus på et enkelt formål ad gangen, ikke kun at det er korte sessioner.
Mikrolæring indebærer omvendt, at man leverer små doser af læring.
Mikrolæring kan f.eks. være særligt nyttigt i forbindelse med en prælancering af et e-learning-program - små, korte sessioner med indhold vil engagere målgruppen, så man opbygger en positiv forventning til den fulde lancering.
Læring i små bidder kan bruges til at genopfriske tidligere læringsforløb. Et relevant eksempel er træning i overholdelse af GDPR. Læring i små bidder seks måneder efter selve e-learning-hovedforløbet vil eksempelvis forstærke de tre vigtigste læringsformål.
Der er fordele ved begge disse tilgange til at imødegå en fragmenteret e-learning, og dit valg afhænger meget af, hvilken type e-learning der er tale om.
Uanset om det er til introduktion af nye medarbejdere, kompetenceudvikling eller compliance-træning, bør moderne e-learning altid bygge på tre principper:
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan anvende læring i små bidder eller mikrolæring i dit e-learning-indhold, eller hvordan du kan indføre nogle af de trends, vi omtaler i denne blog, så sidder vores eksperter klar til at hjælpe dig med at skabe den bedste læringsoplevelse for dine deltagere. Du kan nemt kontakte os og få flere oplysninger.
Vidste du det? Acolad har mere end 170 professionelle undervisere med omfattende erfaring i at udvikle og levere pædagogisk læringsmateriale til en lang række brancher, fra banksektoren og forsikringsbranchen til fremstillingssektoren og byggebranchen, på over 20 sprog! Takket være deres pædagogiske ekspertise, vores manuskriptforfatteres og designeres kreativitet og erfaring samt vores omfattende erfaring med oversættelse til flere sprog i kraft af vores position som førende oversættelsesvirksomhed kan vi udvikle moderne, omkostningseffektive e-learning-løsninger til ethvert behov.