Selvom vi samarbejder med mange eksperter i sprogbranchen, som kender hele lokaliseringsjargonen derude, vil vi gerne benytte lejligheden til at forklare forskellige lokaliseringsudtryk for dem, der måske ikke ved helt så meget om det. I denne blog vil vi dykke ned i udtrykket "efterredigeret maskinoversættelse" (PEMT).
Nå, men hvad er det så?
PEMT er en oversættelsesløsning, hvor der lægges maskinoversættelse (MT) på kildeindholdet med det formål automatisk at gengive indholdet på et andet (mål)sprog uden behov for menneskelig indgriben. Det direkte output fra et sådant system er rå MT. Derefter redigeres og finjusteres alt, hvad disse oversættelsesmaskiner spytter ud, af sprogeksperter for at sikre, at din oprindelige tekst gengives korrekt på alle sprog.
Vil det sige, at maskinerne ikke oversætter korrekt? Det gør de faktisk nogle gange. De gode kan endda levere teknisk korrekt indhold igen og igen. Men nogle gange laver maskiner fejl.
Aha! De producerer altså "ikke-idiomatisk" tekst (dvs. indhold, der lyder maskinoversat)? Dette kan være en del af problemet, men maskinernes sprog bliver efterhånden mere flydende. Det virkelige problem er, at maskiner ikke altid får fat på den rigtige betydning, og det er selvfølgelig slemt.
Så hvis du vil være sikker på, at din tekst ikke forårsager forvirring, hån, ulykker eller diplomatiske kriser, bør du nok ikke stole på MT alene.
Hvornår bør efterredigeret MT (PEMT) bruges?
Selvom der ikke findes et endegyldigt svar på dette spørgsmål (tjek vores webinar den 30. maj, hvor vi vil se nærmere på dette emne!), er der to hovedsituationer, hvor vi anbefaler at bruge PEMT:
- Kortfristede oversættelsesanmodninger og forventning om moderat kvalitet
Har du tusindvis af ord, der ligger klar til oversættelse, men ingen oversættere, der har tid til at kæmpe sig igennem dem? PEMT kan være en stor tidsbesparelse, når det kniber.
Mens en menneskelig oversætter i gennemsnit kan oversætte 2.000 til 3.000 ord om dagen, kan en maskine pumpe denne mængde ud på få minutter, og oversættere kan derefter fokusere på at gennemgå det og rette fejlene. Jo bedre MT-system og jo færre krav du har til din målteksten, jo hurtigere kan processen gå. Dette kan fordoble antallet af ord pr. dag. - Store mængder oversættelsesanmodninger og ikke stort nok budget til standardoversættels
Som sagt, så er brugen af PEMT subjektiv. Vi foreslår, at du stoler på din oversættelsesleverandør (*host-host*), som gerne skulle være ekspert på området. De kan vejlede dig og tilbyde værktøjerne og ressourcerne (såsom PEMT) for at sikre, at du kan nå eller overgå dine globale forretningsmål.
Måske er du overbebyrdet med manualer, der skal oversættes, men mængden af ord – og det arbejde, det kræver at håndtere dem – er direkte skræmmende. Du skal have det gjort, men der er simpelthen ikke penge til at få lavet en avanceret oversættelse. Hvis du ikke har problemer med at sige "godt nok" om kvaliteten, bør du overveje at bruge PEMT.
Om året behandler vi over 15,7 millioner ord ved hjælp af maskinoversættelse for én kunde alene. Eftersom denne kunde drager fordel af over 80 procent oversættelseshukommelse, sparer de ud over de reducerede omkostninger pr. ord med MT-processen et svimlende beløb på nyt oversættelsesmateriale hvert år.
Derudover kan nogle brancher og indholdstyper påvirke brugen af PEMT.
En Common Sense Advisory-undersøgelse (CSA) for kunder viste, at branchens efterspørgsel på PEMT-tjenester stadig er stærkt koncentreret inden for IT, tungt udstyr og fremstilling. Teknisk indhold egner sig især til efterredigering af maskinoversættelse, eftersom traditionelle MT-systemer fungerer væsentligt bedre på korte sætninger med begrænset ordforråd. Hvis du arbejder med terminologirigt, teknisk indhold, såsom brugermanualer, servicesider, vidensbaser, faktablade eller ofte stillede spørgsmål, og hvis din MT er blevet trænet i dette specifikke ordforråd og indhold, er MT-resultaterne solide, og efterredigeringen fungerer godt.
Men takket være de seneste dramatiske forbedringer i MT-teknologien bliver den mere og mere relevant for andre brancher, der tidligere ikke ville røre ved maskinoversættelse med en ildtang.
Vi vil gerne slå et slag for efterredigeret maskinoversættelse (PEMT)
Vi skaber 2,5 trio. bytes data om dagen — så meget, at 90 procent af al data i verden i dag er blevet skabt i løbet af de seneste to år. Og CSA-forskning viser, at det kræver 14 sprog at nå ud til 90 procent af verdens mest økonomisk aktive befolkninger. Alligevel understøtter de fleste websteder blot seks sprog eller lokaliteter.
Hvad end det drejer sig om større indholdsmængder, tidsbesparelser, antal sprog eller stagnerende budgetter, bliver virksomheders evne til at være på forkant overhalet af det presserende behov for at følge med – og det behov stiger. Så hvad er det egentlig, at vi siger her? MT er uundgåelig. For at holde trit med den konstante stigning i indholdsmængder og en stigende "global landsby" skal oversættelser leveres hurtigere, og der skal håndteres et massivt indholdsoutput.
Nu anbefaler vi jo ikke, at du kaster alt dit indhold gennem Google Translate og kalder det godt. Men brugen af PEMT kan være en god løsning til dine oversættelsesbehov.
Innovativ teknologi viser vejen
Vi betragter ofte os selv som både innovatører og lokaliseringseksperter. Vi ikke blot accepterer forandringer, men vi trives med dem. Vi ved, at teknologien er kommet for at blive, uanset branche, så vi har taget den til os, lærer af den og arbejder på at forbedre den.
MT-teknologien udvikler sig hele tiden. Den bliver mere brugbar, mere læsbar og mere tilpasningsvenlig hver dag. Neural MT-teknologi (NMT) kombineret med mere konsistente, flersprogede ressourcer af høj kvalitet, der kan tilføres oversættelsesmaskinerne, har åbnet op for flere anvendelsesområder. Dette skyldes NMT’s evne til at levere stilistisk rigere tekster selv på grundlag mindre tekniske oplæg. Og vi er ret sikre på, at vi efterhånden vil se en stadig højere MT-kvalitet, før den når efterredigeringseksperten.
Vi har været med til at maskinoversætte det meste
Vi har stor erfaring med at sammensætte MT-løsninger til mange af verdens største virksomheder. Vi har bygget statistiske og neurale maskiner, og vi ved, hvordan man implementerer og træner tredjeparts MT-systemer. Det vigtigste er dog, at vi kan kombinere maskinelle og menneskelige kapaciteter i ét unikt kontinuum af tjenester, der virkelig betyder noget. Menneskelige lingvister og oversættelsesmaskiner arbejder sammen om at levere dit indhold på tværs af alle sproggrænser – på det rigtige tidspunkt, til den rigtige pris, i den rigtige kvalitet.
Vejledning er blot et klik, opkald eller møde væk
Lad ikke planlægning af PEMT bekymre dig – vi sørger med glæde for ekspertvejledning til udvikling af den roadmap, der fungerer bedst for dig. Har du spørgsmål om PEMT eller MT, og hvordan de kan fungere for dig? Vi kan hjælpe. Kontakt os i dag!